Ofte stillede spørgsmål
Oral mucositis, også kaldet stomatitis, er en bivirkning ved kræftbehandling. Oral mucositis er kendetegnet ved, at slimhinden i munden samt tungens overflade bliver rød og hævet, og i værste fald kommer der sår. Tilstanden kan være så smertefuld, at det er svært at spise, synke og tale. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at få sondeernæring. Sonden indføres normalt gennem næsen, hvis det er for en kortere periode, men kan også indføres direkte til mavesækken, hvis behovet er længerevarende.
Hvad er årsagen til oral mucositis?
Kemoterapi og strålebehandling dræber kræftcellerne og forhindrer dannelsen af nye kræftceller. Behandlingen kan desværre ikke skelne mellem kræftceller og de almindelige raske celler, og det er en af årsagerne til oral mucositis. Hvis kemoterapi og strålebehandling kombineres, stiger risikoen for at udvikle oral mucositis. Ligeledes tyder det på, at jo længere strålebehandlingen varer, jo værre bliver symptomerne på oral mucositis.
Ved strålebehandling af hoved- og halskræft og i forbindelse med knoglemarvstransplantation, rammer strålerne tæt på eller i munden. Normalt deler de raske celler i mundens slimhinde sig hurtigt og erstatter slimhindecellerne med nye celler. Ved strålebehandling rammes de raske celler, der er ved at dele sig. Dette påvirker slimhinden, og der kan opstå sår i munden.
Kemoterapi og strålebehandling på hoved og hals ødelægger også de kirtler, som danner spyt, og det betyder, at man bliver mere tør i munden end normalt. Det kan derfor også være svært at synke din mad.
Alle typer strålebehandling, som rammer tæt ved eller i munden, vil med stor sandsynlighed medføre oral mucositis.
- 5-fluorouracil
- methotrexate
- doxorubicin
- etoposide
- melphalan
- cytosine arabinoside
- cyclophosphamide
Risikoen for at udvikle oral mucositis afhænger af typen af behandling, dosis, samt hvor længe behandlingen varer.
Næsten halvdelen af de patienter, som får kemoterapi, og stort set alle, som får strålebehandling på hoved og hals eller får foretaget knoglemarvstransplantation, udvikler oral mucositis.
Risikoen for at udvikle oral mucositis afhænger blandt andet af hvilken kræfttype, der behandles, men også af patientens specifikke situation, livsstil og tidligere sygehistorie. De, som har størst risiko, er ofte:
- Yngre og ældre personer
- Personer med tidligere mundproblemer eller tidligere oral mucositis
- Personer med dårlig mundhygiejne under behandlingen
- Rygere
- Personer som drikker alkohol
- Diabetikere
Hvor længe varer oral mucositis?
Ved kemoterapi oplever man de første symptomer 5-8 dage efter behandlingens start. Symptomerne på oral mucositis varer oftest 7-14 dage, hvorefter sårene begynder at hele. For hver behandling stiger risikoen for at udvikle oral mucositis, og symptomerne kan forværres1.
Ved strålebehandling udvikles oral mucositis senere i forløbet (efter ca. 2 uger), og slimhinden begynder først at hele, når behandlingsforløbet er afsluttet. Symptomerne på oral mucositis kan fortsætte i op til 8 uger.
Hvilke symptomer ses i forbindelse med oral mucositis?
Smerte: Det største problem ved oral mucositis er smerte. Smerten kan gøre det svært at spise og drikke. Ernæring er vigtig, da kræftpatienter, der får en intensiv behandling, har brug for deres fysiske styrke for at klare sig igennem behandlingen. For lidt mad og drikke kan resultere i vægttab og dehydrering, og man kan føle sig afkræftet.
Infektion: De sår, som kan opstå i munden på grund af oral mucositis, giver en øget risiko for infektion. Dårlig mundhygiejne kan gøre at sårene er mere modtagelige for virus-, bakterie- og svampeinfektioner.
Manglende smagssans: Tungen er specielt følsom overfor strålebehandling. Strålebehandling kan ødelægge smagsløgene på overfladen af tungen. Nogle mister fuldstændig smagssansen i forbindelse med strålebehandling. Normalt begynder smagsløgene at virke igen indenfor 4 måneder, efter behandlingen er afsluttet.
Andet: Hvis man får oral mucositis bliver nogen flove over tilstanden, og det kan betyde, at man isolerer sig fra familie, børn og venner.
Hvis der er stor risiko for, at man ikke får tilstrækkelig med næring til at gennemføre kræftbehandlingen, kan det være nødvendig at give sondeernæring. Sonden indføres normalt gennem næsen, hvis det er for en kortere periode, men kan også indføres direkte til mavesækken, hvis behovet er længerevarende.
Hvordan forebygger jeg oral mucositis?
Se under Forebyggelse af oral mucositis.
Du bør altid tale med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål omkring eller symptomer på oral mucositis.
Download an oral mucositis patient factsheet for your own information and why not print out a nurse factsheet to give to your nurse.
1. Pico J-L et al. The Oncologist 1998;3(6):446–451.
2. Sonis ST. J Support Oncol 2004;2:3–8.

UK
USA
België Vlaams
Nederlands
Français
Deutsch
Ελληνικά
Italiano
Polski
Español
Português
Danske
Norske
Suomi
Canada
Россия